Kulturcenterchef John Nørbjerg er udpeget til posten som nyt
fondsbestyrelsesmedlem i Køge Kultur Fond. John Nørbjerg afløser Palle
Christensen, der nu nyder sit otium som pensioneret redaktør fra
Dagbladet i Køge. Palle Christensen har været med i fondsbestyrelsen
siden kulturfondens start i 1998.
Selv om John Nørbjerg siden 2001 har været ansat af Næstved Kommune
som kulturcenterchef og leder af kulturcentret ”Grønnegades Kaserne”
og kultur- og udstillingscentret ”Rønnebæksholm”, så har han stadig
stærke relationer til Køge, hvor han fortsat bor og dyrker andre
aktiviteter i sin sparsomme fritid. John Nørbjerg er bl.a. formand for
bestyrelsen for ”Musikforeningen Bygningen”, som udfolder sine
aktiviteter på Teaterbygningen i Køge.
Netop Teaterbygningen har John Nørbjerg en særlig forkærlighed for,
idet han fra 1995 til 2001 var Teaterbygningens leder.
Teaterbygningen i Køge var i John Nørbjergs ledertid et forenings- og
kulturhus, som blev drevet som et som beskæftigelsesfremmende projekt,
men i dag er det organiseret som Køges kulturhus med reference til
kulturudvalget.
John Nørbjerg træder ind i kulturfonden, netop som fondsbestyrelsen er
påbegyndt planlægningen af legatuddelingen og kulturfondskoncerten
lørdag den 12. november 2011 på Hotel Hvide Hus i Køge. Med posten i
fondsbestyrelsen følger naturligvis også opgaven at være med til at
overbevise Køge Kommunes erhvervsvirksomheder, forretningsdrivende,
banker, m.fl. om, at de skal være 2011-sponsorer for Køge Kultur Fond.
Hotel Hvide Hus, Køge var den første 2011-sponsor, som meldte sig på
banen. Hotellet tilbød at lægge koncertlokale til og vil i øvrigt også
lave en koncertmenu, som serveres i restauranten i forlængelse af
koncerten.
Fondsbestyrelsens sammensætning ses
her. |
Redaktør Palle Christensen, Dagbladet Køge
Kulturcenterchef John Nørbjerg, Næstved Kommune
|