Ved årsskiftet
2006/2007 meddelte turistchef Lars Nielsen kulturfondsbestyrelsen, at
han på grund et stigende arbejdspres måtte trække sig fra posten i
fondsbestyrelsen.
Lars Nielsen har været med fra fondens start i 1998.
Fondsbestyrelsen har trukket hårdt på Lars Nielsens store faglige
kompetencer og har været taknemlig for det store og kyndige arbejde i har
gennem årene har lagt kulturfondens drift.
En enig
bestyrelse pegede herefter på Køge Kommunes musikskoleleder, Otto Laust
Hansen, som nyt bestyrelsesmedlem. Otto Laust accepterede, og er
nu indtrådt i fondsbestyrelsen.
Otto Laust
Hansen er 60 år gammel og er født og opvokset i Odense.
Han begyndte at spille klaver og synge i kor som 7-årig, og
musikinteressen skulle samtidig vise sig at blive til basis for
arbejdslivet.
Efter studentereksamen gik turen til Musikvidenskabeligt Institut i
København og derfra til en række år som musiklærer ved Greve Gymnasium.
I 1978 blev Otto Laust Hansen ansat til at opbygge en musikskole i Køge
og har ledet den lige siden – dog kombineret med en ansættelse som
musikskolekonsulent for Statens Musikråd fra 1985 til 2000.
Otto Laust Hansen
flyttede i 1969 med sin kone til Køge, hvorfra 2 sønner er sendt ud i
den kreative verden. |