Et brag af en koncert på Hotel Hvide Hus Det kunne simpelt ikke blive bedre! – Veloplagte, skæmtende solister med kærlige glimt i øjet, et sprudlende orkester en strålende dirigent, en ord-ekvilibristisk konferencier og sidst men ikke mindst de 350 feststemte publikummer. Alt sammen var med til at gøre koncerten til en succes. Sopranen, Lise-Lotte Nielsen og barytonen, Per Høyer – begge fra Det Kongelige Teaters Operascene, var med deres fantastiske, professionelle og charmerende indsats med til at binde koncerten ind i en smuk ramme. Greve Harmoniorkester, dirigeret af orkesterets faste dirigent, Erik Jørgensen, lagde ud med ”Opening Number” fra Balletten Pineapple Poll, hvorefter Lise-Lotte Nielsen gik på scenen og med sin kærlige, varme fyldige stemme sang Puccinis ”O mio Babbino Caro”, så der ikke var et øje tørt. Publikum, der blev rørt helt ind til sjælen, fik endnu en på opleveren, da Per Høyer lige efter – med sin dybe baryton – sang ”Ol’ Man river” fra musicalen Show Boat. Orkesteret kunne efter en solopræstation med uddrag af musicalen ”West side Story” stemme i med melodier fra musicalen ”My Fair Lady”, mens solisterne gik på scenen og sang de kendte sange ”On the Street where You live” og ”I could have danced all Night”. En halv time inde i koncerten var det tid til legatoverrækkelse. Formanden uddelte ”gavechecks” til tegneren/maleren Douglas Pringle, som på grund af legatet (sammen med anden støtte) havde været i stand til at producere den allersødeste bog med billeder af Køges allerkønneste huse. Bogen blev præsenteret ved koncerten, og det blev oplyst, at den er til salg på Turistkontoret og hos boghandlerne i Køge. Et legat blev også givet til repræsentanter fra ”Den 7. Himmel”, der har lavet en ”mini-udstilling” på Skitsesamlingen. Se hjemmesiden. Det tredje legat blev givet til en musikalsk talent, Troels Roland, som uddannede sig til pianist. Troels Roland fik lejlighed til at præsentere Chopin på et flygel, der var sat op til formålet. Inden pausen sluttede Lise-Lotte Nielsen af med at synge ”Musens Sang” og orkesteret spillede Dvorak’s ”Slavisk dans nr. 8”. Koncertens konferencier, der så fortrinligt guidede alle gennem koncerten, fortalte Kai Normann Andersens historie og hans tilknytning til Søgård under Gjordslev Gods, hvor hans klaver i øvrigt endnu står i køkkenet. Da pausen var slut, kom orkesterets swingkvintet vandrende op gennem salen, alt mens de spillede den helt vidunderlige, amerikanske salme ”Just a closer walk with Thee". Dirigenten var forsvundet. Konferencier Lars Nielsen tog resolut dirigentstokken og satte orkesteret i gang, mens der blev ledt efter dirigent Erik Jørgensen. Han blev fundet sammen med sopranen Lise-Lotte Nielsen, og de fremstod, som havde de drukket andet end postevand i pausen. Da de nåede frem til scenen spillede Lise-Lotte Nielsen den selskabeligt overrislede kvinde, der absolut ville synge. Det blev til ”Schwips Lied” (Schwips = ”lettere ansats” på tysk), som er en halvskør udgave af Annen Polka. Derefter fulgte et par sange fra musicalen South Pacific, hvor begge solisterne var på scenen. Orkesteret stemte i med ”There’s no business like Show Business” fra musicalen Annie Get Your Gun. Solisterne fortsatte med et par flotte Gershwin-melodier, hvorefter orkesteret fik lov til at sende en hilsen til Rusland ved at spille “Kalinka”. Per Høyer lod sin barytonstemme lyde, da han præsenterede Toreadorsangen fra operaen Carmen og sluttede koncerten af sammen med Lise-Lotte Nielsen i duetten Papageno-Papagena fra operaen Tryllefløjten. Endnu en fænomenal kulturfondskoncert blev bragt til ende med blomster til dirigent og solister og bragende klapsalver fra publikum. Som ekstranummer spillede orkesteret "Saints Halleluja" - en mixet version af "When the Saints go marchin' in" og "Halleluja". |
Ændret 09. november 2003 19:36 |