FEST-KONCERT lørdag den 9. november 2002 Køge Kultur Fond gjorde det igen - gav det store publikum en stor musik-oplevelse. Støttet af trofaste sponsorer havde fonden entreret med Greve Harmoniorkester til markering af årets pris-uddelinger, der fandt sted på Hotel Hvide Hus i Køge. Sopranen Susanne Elmark og tenoren Thomas Koppel dannede sammen med dirigent Erik Jørgensen en humørfyldt og elegant trojka - de to solister med deres fantastiske stemmer og dirigenten med sit velspillende orkester. Programmet spændte vidt. James Barnes, Bernstein, Haydn, Kálman, Lehár, Sjostakovitj, Strauss den yngre, Puccini, Quincy Jones, Richard Rodgers, Webber - uddrag af populære operetter og swingende jazz. Formanden for Køge Kultur Fond, boghandler Erik Nielsen, bød velkommen. Og ét af bestyrelsens medlemmer, direktør og turistchef i Køge, Lars Nielsen, var den elokvente konferencier, som hele vejen igennem sørgede for at publikum var vel informeret om programmets forløb. Hen mod slutningen af koncertens 1. afdeling overrakte Køges borgmester, Torben Hansen, på vegne af kulturfonden priser til billedskolen Rammen og til musikstuderende/cellist Marie-Louise Lind. Formanden for FOF i Køge, Tine Koop, repræsenterede billedskolen assisteret af en af skolens lærere, Morten Tillitz, som - uden musikledsagelse - takkede med en sang bestående af ord fra en af C.V. Jørgensens produktioner. Ordene var samlet af billedskolens elever. Marie-Louise Lind kvitterede for sin del ved at spille et stykke af Bach på sin cello. Sidste nummer før pausen var Finale fra Haydns Symfoni nr. 45. Mens dette stykke blev spillet, måtte dirigenten lide den tort, at musikerne efterhånden forlod scenen for at gå til den tiltrængte pause. Nogle rejste sig og bukkede høfligt mod publikum. Andre sivede bare ud. Alle måtte passere tæt forbi dirigenten, som så ud til at blive mere og mere mismodig. Nogle af musikerne omfavnede ham derfor. Det kunne dog ikke holde humøret oppe. Så da der blot var én klarinettist og én fløjtenist tilbage, trak dirigenten på skuldrene og forsvandt hurtigt ned ad trappen. De tilbageværende to musikere fuldførte fortrøstningsfuldt deres opgave til sidste node, hvorefter de mødtes midt på scenen, hilste publikum, og gik stille og roligt til pause. Tilhørerne kvitterede med et stort bifald. Efter pausen var orkestret lidt lang tid om at komme på plads. Publikum var ankommet. Så for at fordrive tiden begyndte et par trompetister og en tubaist på en tilbagelænet og stilfærdig udgave af den kendte hymne, "Just a closer walk with thee". Da orkestret efter lidt tid var fuldtallig, manglede dirigenten stadig (sad han og skumlede?). Det forhindrede dog ikke resten af orkestret i at falde ind og skrue helt op for den swingende melodi. Pludselig gik døren op bagest i den store sal, og ind stormede dirigenten, fløj forbi de sidste stolerækker idet han lige snittede en af stolene og blæste op ad midtergangen, mens han febrilsk kæmpede sin røde, flagrende jakke på, landede foran sit nodestativ og greb taktstokken, så han kunne dirigere de sidste par toner. Da konferencieren tog ordet, kunne han indvi publikum i at Haydn nummeret lige før pausen skam var skrevet, så det skulle udføres på den måde, at musikerne gradvist svigtede dirigenten. At dirigenten så til gengæld var lidt lang tid om at komme på plads efter pausen, gav kun orkestret en mulighed for at hygge sig med en lille, inderlig melodi. Susanne Elmark og Thomas Koppel passede flot til orkestret. To charmerende og dygtige solister, som brillerede med deres fantastiske stemmer og personlighed foran det store orkester. "Time To Say Goodbye" er efterhånden ved at være en tradition som allersidste nummer. Og det var et begejstret publikum, som stående hyldede de to solister og harmoniorkestret for en fantastisk oplevelse. "En tilhører fra bageste række"
|
||||
Ændret 11. november 2002 21:57 |